Lidt om mig og bloggen.
You say masochist like it's a bad thing.
Mit navn er Blackie, jeg er 32 år og har rødder i Nordjylland. Rejsen starter i 2018. Et knust forhold og en manglende identitetsfølelse, gjorde at mine fantasier om "det sorte univers" kom op til overfladen. Der var ikke længere andre end mig selv til at stoppe mine drømme og fantasier og jeg var ikke lykkelig. Det er jeg faktisk ikke sikker på om jeg nogensinde var, da mit liv var vanilje. 11 måneder efter og pludselig finder jeg mig selv i et lykkeligt forhold med en helt igennem fantastisk mand på 35. jeg er stolt af at sige at han er min kæreste, og at jeg er ejet af ham. BDSM har bragt mig både nedture men mest af alt, fred i mit sind. Jeg er ikke længere i tvivl om hvem jeg er. Først og fremmest er jeg et menneske og så er jeg masochist, en vild kat, håbløs romantiker, et vildt fyrværkeri og et væsen med dybe tanker. Mit liv er min egen legeplads
"A truly submissive woman is to be treasured, cherished and protetced for it is only she who can give a man the gift of Dominance"
I starten af 2018 var mit sexliv og mit liv i det hele taget, et sørgeligt et af slagsen. Manglende orgasmer, ja jeg tør godt at snakke om det! ingen glæde, ingen lykke og fantasier der blev lukket inde! I mange år fakede jeg mine orgasmer når jeg var sammen med mænd og daværende kærester. Man tror at der er noget galt med en og det er svært at forstå, at det ikke er sådan det hænger sammen. Jeg var sikker på at mine fantasier var forkerte, og at jeg for alt i verden aldrig måtte lukke dem ud, ligeledes var jeg også sikker på at det udelukkende var min skyld at orgasmerne udeblev. Men man bliver klogere - der skal to til en tango og man skal danse i den samme takt, og sand lykke findes aldrig i at benægte den man er.
Men hvor starter man henne når disse tanker aldrig har været andet? Hvem kan man snakke med når man føler sig forkert og man skammer sig? Hvem skal svare på alle de spørgsmål man har, og hvor finder man den person?
Pludselig står du der, palle alene i verden, usikker og fustreret, sådan havde jeg det ihvertfald. Heldigt for mig havde jeg en enkelt veninde som var inde i det og som tog mig med dybere ind i universet. Men det blev følelsen af ensomhed ikke mindre af, man skal bygge sig et helt nyt netværk og om man vil det eller ej, så åbner det døren til et helt nyt liv. Hjertet følger med.
Min første reaktion da jeg begyndte at lege var at skrive. Ordene danser på min tunge, de er ivrige efter at komme ud. Det er så sundt for sjælen og jeg havde for mange tanker at bære, oplevelserne blev sære at rumme, ting må bearbejdes. I starten var det meget personligt og rent egoistisk, men ligesom du forhåbentlig nyder at følge min blog, så var det det jeg manglede. Et sted at læse om andre der delte mine tanker, og ikke mindst et sted hvor man kunne føle sig okay, og ikke alene.
Bloggen blev skabt og jeg har elsket hvert et sekund siden, I mine følgere og læsere, I er alle fantastiske sjæle!
Husk at vi alle er forskellige væsner - du er ikke forkert - vi har forskellige kinks, og det er helt okay!